Designprocessen

Evnen til at identificere kommende trends er grundlaget for alle modevirksomheder. Derfor befinder vores designere og indkøbere sig der, hvor nye trends skabes, og er ofte på inspirationsrejse. Alle indtrykkene samles i en række retningslinjer, som styrer vores kollektioner. Retningslinjerne danner udgangspunkt for designernes arbejde og indeholder eksempler på varetyper, linjer, farver og kvaliteter.

Vores designafdeling er kernen i Gina Tricot og vores beklædningsproduktion. Resultatet ser du i vores butikker - dagfrisk mode, som afspejler aktuelle trends.

Hvert år passerer tusindvis af nydesignede beklædningsgenstande gennem vores butikker. At have så bredt et sortiment som vores, kræver fingerspidsfornemmelse. Gina Tricots signatur er toppe, der fremstilles i sæsonens farver og linjer. De findes hos os i længere tid og i store mængder. Toppene i vores mest modebetonede serier er den diametrale modsætning og bliver undertiden udsolgt i butikkerne i løbet af få dage.

Det er et omfattende arbejde at planlægge det sådan, at det rigtige tøj i den rigtige stil er i butikkerne på det rigtige tidspunkt. For hver ordre, der afgives, træffes der samtidigt en beslutning om ledetid. Basisvarer i store mængder kræver produktion med længere ledetid end beklædningsstykker i små serier med stærkere modepræg. Vores unikke kollektioner kan findes på butikshylderne så hurtigt som to uger efter, at designeren har skabt dem.