MILJØPOLITIK
CODE OF CONDUCT

Ansvarlighed

Hos Gina Tricot er det helt selvfølgeligt at tage ansvar hele vejen fra produktion til det færdige tøj i butikkerne. At tage ansvar for vores medarbejderes trivsel og at påtage os ansvar for den påvirkning, vores produkter har på omverdenen, er lige vigtigt for os. Derfor stiller vi en lang række krav til vores leverandører.

Indkøbsarbejdet bliver varetaget fra hovedkontoret i Borås og i nogle tilfælde ude i vores leverandørlande. Vi besøger vores leverandører for at sikre, at de strenge krav til etik, som vi har opstillet, efterleves, samt for at opretholde kvalitet i produktionen.

Med hensyn til løn-, arbejdstids-, sundheds- og sikkerhedsspørgsmål skal de virksomheder, vi benytter som producenter af vores produkter, følge vores adfærdskodeks. Kravene er baseret på international lovgivning vedrørende arbejdsret (ILO). Vi har endvidere valgt at tilføje krav vedrørende kemikaliehåndering og dyrehold.

Miljøansvar

Vi tør godt sige, at vi er meget stolte af vores daglige miljøarbejde. Som fundament har vi en omfattende miljøpolitik og klare miljømål, som hjælper os til løbende at forbedre vores virksomhed.

Gina Tricots hovedkontor i Borås er en certificeret GreenBuilding. Dette indebærer, at bygningen forbruger mindst 25 % mindre energi end det, de svenske byggenormer foreskriver. Vi indgår desuden altid aftaler om grøn el i vores butikker og kontorer. I foråret 2011 blev alle Gina Tricots plastikposer desuden skiftet ud med poser, der er fremstillet af genvundet plastik.

Medlemsorganisationer

Siden 2008 har Gina Tricot været medlem af BSCI, Business Social Compliance Initiative. BSCI er en organisation med over 700 medlemsvirksomheder, der arbejder på at forbedre arbejdsvilkår i leverandørlande. BSCI samler hundredvis af virksomheder omkring en fælles adfærdskodeks og støtter dem i deres arbejde med at skabe en etisk leverandørkæde. Som medlem af BSCI har Gina Tricot blandt andet adgang til en platform, hvor vi kan følge op på vores leverandører, og som deltager i BSCI binder vi os til at implementere den fælles adfærdskodeks i vores leverandørkæder. http://www.bsci-intl.org

Sammen med over tredive andre svenske virksomheder inden for tekstil- og læderindustrien er vi også en del af Sweden Textile Water Initiative, STWI. Formålet er i løbet af to år at lære mere om de store vandpåvirkende faktorer i tekstil- og læderbranchen. STWI forsøger også at udarbejde retningslinjer for bæredygtig brug af vand i produktionskæden. Projektet løber til maj 2012 og drives i samarbejde med SIWI. (SIWI = Stockholm International Water Institute) www.stwi.se

For at holde os opdaterede og informerede på kemikalieområdet har Gina Tricot været medlem af Swerea IVF's Kemikaliegruppe siden 2008. Herigennem har vi adgang til ekspertise og kan endvidere udveksle erfaringer med andre virksomheder i branchen. http://extra.ivf.se/kemi/

Tøjdonationer

Vi samarbejder med bistandsorganisationerne Human Bridge og Fretex. Defekte varer og tøj, der bliver til overs eller ikke opfylder vores kvalitetskrav, doneres til velgørenhed og forskellige bistandsprojekter. Gina Tricot giver aldrig tøj væk, der ikke opfylder de sikkerhedskrav og kemikalierestriktioner, vi ellers følger. http://www.humanbridge.org og http://www.fretex.no

Størrelsesguide 32-44
Størrelsesguide XS-XL
BH
Jeans