Om Gina Tricot

Som Skandinaviens hurtigst voksende modekæde for kvinder vil Gina Tricot i løbet af 2012 opnå en omsætning på 2,5 milliarder svenske kroner. Omsætningen er fordelt på omkring 175 butikker i fem lande samt et omfattende online-salg.

Det, der har gjort vores succes mulig, er eget design og meget korte ledetider og først og fremmest en enestående høj omsætningshastighed, branchens ord for, hvor kort tid tøjet befinder sig i butikkerne.

Alle beslutninger træffes dagligt på hovedkontoret i Borås. Siden starten i 1997 har vores styrke været at bevare enkelheden, både i vores design og i vores koncepter. Vi fremstiller prisbillig mode til alle kvinder uanset alder, og vi arbejder hele tiden på, at et besøg hos Gina Tricot skal opleves som en ny og spændende indkøbsoplevelse.

Alle hverdage ankommer der nyheder til vores butikker. Hver uge udskiftes også den måde, vi viser vores varer og trends på. Uanset hvor ofte vores kunder kommer igen, finder de nye modeller og trendrigtig mode hos os.

Logistik er en af nøglerne til vores ekspansion. Vi arbejder uden lagerhold, og det betyder, at tøjet distribueres direkte fra fabrik til butik uden mellemtrin.

Evnen til at harmonisere produktion og salg sætter os i stand til hurtigt at ændre vores udbud og altid tilbyde nydesignet tøj til lave priser. På den måde indfrier vi vores løfte om at give vores kunder meget mode for små penge.