Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

A day in the denim kitchen


En kold og snerig dag i februar rejste Gina Tricot til Malatya i det østlige Tyrkiet for at lære mere om jeansfremstilling.  Sammen med Engin, som er chef for produktionsplanlægning og markedsføring, tager vi et kig på leverandørens nye fabrik og diskuterer jeansfremstilling.

Hver måned fremstiller de cirka 450.000 par jeans på to fabrikker, en i Malatya og en i Istanbul.

 

Hvor mange trin er der i processen, når man fremstiller et par jeans?

Der er 4 hovedtrin: tilklipning af stoffet, syning, vask og finishing. Syningen består af 14 momenter. Vasken kan bestå af op til 9 momenter afhængigt af det ønskede resultat.

Under finishingen sætter vi etiketter, nitter, knapper m.m. på.

 

Cirka hvor meget vand bruges der til vaskeprocessen for et par jeans?

Det varierer, men cirka 40-50 liter vand pr. par.

 

Findes der nogle typer vask, som kræver mere vand end andre? Findes der alternativer, som kræver mindre vand?

Såkaldt vintagevask, stenvask, snow wash og jeans med kemiske behandlinger kræver mere vand. Rå, uvaskede jeans kræver ikke ret meget vand, og i dag findes der nye typer indigofarve, som kræver mindre vand i blegningsprocessen. En nyhed på markedet er ozonvask, hvilket betyder, at jeansene behandles med ozon, som bleger indigoen i tøjet med mindre vand og færre kemikalier.

 

Kan noget af vandet fra processen genbruges? Hvilken type vandrensning bruger I? 

Desværre er det for nuværende ikke muligt at genbruge vand, men for at spare på vandet forsøger vi at kombinere flere processer. Vi har vores egen 2-trinsrensning[1], og al vandet fra dette industriområde renses i et fælles anlæg med 3-trinsrensning[1]. Vandet derfra bruges derefter til vanding af abrikosplantager i området

 

Hvilke krav stiller jeres regering og jeres kunder til vandrensning?

Både den tyrkiske regering og vores kunder stiller meget strenge krav. Regeringen kontrollerer regelmæssigt vandet både fra vores egen rensning og fra områdets fælles rensningsanlæg. Hvis vandet ikke opfylder kravene, afkræves vi store bøder. Reglerne er ens for alle typer industrier inden for dette område.

 

Hvilke kemikalier er de mest almindelige i jeres denimproduktion? Hvilke behandlinger er de mest almindelige?

Almindeligt forekommende kemikalier er natriumkarbonat, alfa-amylase, kalciumhypoklorit, natriumhypoklorit og kaliumpermanganat. Vi bruger også mange enzymer. I den sidste fase bruges der også blødgøringsmiddel.  Vores mest almindelige behandlinger er enzymvask, forskellige typer blegning, stenvask og manuelt slid.

 

Hvordan kontrollerer I jeres kemikalier, og hvorfra kommer de kemikalier, I bruger?

Alle de kemikalier, vi bruger, er godkendt iht. REACH, og vores leverandører tester regelmæssigt, at standarden følges. For vores kunders regning foretager vi også test af det færdige tøj for at kontrollere, at kemikalierestriktionerne overholdes. Vi køber de kemikalier, vi bruger, i Italien og Tyskland.

    

Sandblæsning har været officielt forbudt i Tyrkiet siden 2009. Hvilke metoder bruges der i stedet for sandblæsning? Hvilke fordele og ulemper er der?

Hos os stoppede vi med sandblæsning allerede i 2007. I dag bruger vi kaliumpermanganat til at slide tøjet kemisk. Sandblæsning havde den fordel, at der ikke krævedes nogen kemikalier i processen, men et forbud mod sandblæsning var absolut nødvendigt, da de, der arbejdede med disse processer, risikerede at blive ramt af stenstøvlunge, silikose.

 

Hvilke typer vask og behandlinger er mest miljøvenlige? Hvilke kræver mest arbejde?

Ubehandlede jeans, såkaldte rinse, belaster miljøet mindre og kræver mindst arbejde, men også ozonvask er relativt skånsomt, hvad angår miljøpåvirkningen. Mindre slid, blegning m.m. giver mindre påvirkning af miljøet og mindre arbejde. Desværre går jeansmoden for øjeblikket i modsat retning med flere behandlinger, slid og blegninger.

 

Hvordan har jeres virksomhed ændret sig de seneste år? Hvilke ændringer er der sket for at opnå en mere bæredygtig produktion?

Der er sket meget de seneste år. Vi reguleres nu af både BSCI og Sedex. Vi har etableret vores egen CSR-afdeling, som aktivt arbejder med bæredygtighed.  I og med at vi har åbnet en fabrik mere, kan vi nu mindske brugen af underleverandører og dermed opnå bedre kontrol over hele processen for vores produktion. Hvad angår kemikalier, er vi begyndt at bruge biologisk nedbrydelige kemikalier i meget højere udstrækning end tidligere, og alle vores kemikalier overholder REACH-standarden.

Vi er også begyndt at bruge ozonbehandling til at blege jeansene på en måde, som påvirker miljøet mindre, da jeansene bleges med ozon i stedet for blegemiddel.

 

Hvad mener I om fremtiden for denim og denimproduktion? Hvilke muligheder er der for yderligere forbedringer?

Både vores kunder, forbrugerne og uafhængige organisationer bliver mere og mere bevidste og stiller stadig højere krav om bæredygtig fremstilling. De maskiner, der udvikles, bliver bedre og bedre, og der kommer stadig flere alternativer inden for miljøvenlige farver og kemikalier. Vi er overbeviste om, at det er muligt at opnå en bæredygtig produktion af jeans i alle trin, men alle parter skal hjælpes ad.