Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

ARCHITECTURE MATTERS!


Gina Tricots hovedkontor blev indviet i 2010. Det nye hus, som er tegnet af arkitekten Gert Wingårdh, vakte stor opmærksomhed i Borås og har siden fået omtale i pressen og i bøger om samtidig arkitektur.

 

"Det første jeg tænker på, er udsigten over Borås – man kan virkelig se hele byen. Og så er der altid et fantastisk lys herinde, jeg bliver så glad," fortæller Camilla Olofsson, som er kvalitetsansvarlig. "Der er virkelig stor forskel sammenlignet med vores gamle kontor. Vi har fået et helt hus, som er tilpasset vores måde at arbejde på, med kollektionsrum og plads til vores materialebibliotek, hvor vi blandt andet samler materiale i bæredygtige fibre."

 

Cirka halvdelen af personalet på hovedkontoret pendler fra Göteborg. Derfor er beliggenheden ved Centralstationen et stort plus. "Det er perfekt at ligge lige ved stationen," siger Camilla. "Det føles efterhånden, som om der knap nok er nogen, der pendler i bil – nu er det bussen, det gælder."

 

Det faktum, at kontoret har sin egen bygning, betyder også, at man bliver synlig for omverdenen – ikke mindst i en forholdsvis lille by som Borås. "Mange er nysgerrige efter, hvordan der er her, og det er jo positivt ved nyrekrutteringer. Vi er afhængige af at lokke talenter til, og vores hus er dermed et konkurrencemiddel. Det handler også om bæredygtighed – et flot og moderne hus, der er udtænkt i mindste detalje, gør, at det er en skøn fornemmelse at gå på arbejde," siger Marcus Bergman, chef for bæredygtighed.