Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

Better Cotton – Large Scale and Long Term


Bomuld udgør grundlaget for tekstilindustrien. Det var bomulden, som banede vej for den industrielle revolution, og i dag er bomuldsdyrkning en vigtig indtægtskilde mange steder i verden. Samtidig indebærer bomuldsdyrkning – som den ser ud i dag – store problemer med bæredygtigheden. Better Cotton Initiative er en metode til at tackle dette.

 

"Hvis bomuldsdyrkning skal blive bæredygtigt, er det især vand- og kemikalieforbruget, der skal ændres", siger Marcus Bergman, som er ansvarlig for bæredygtighed hos Gina Tricot. "Derfor er vi aktive medlemmer af Better Cotton Initiative, som er det første rigtig storstilede skridt hen imod en mere bæredygtig tekstilproduktion på globalt plan. Den økologiske bomuldsdyrkning er jo fantastisk og virkelig en spydspidsindustri, men når det gælder om at skabe brede og store forandringer, er vi nødt til at arbejde med uddannelse i meget større skala."

 

Sammen med den engelske organisation Cotton Connect støtter Gina Tricot uddannelse af bomuldsdyrkere i Gujarat, Indien. Det sker først og fremmest i byen Siddhasar, hvor bomuldsdyrkning er en vigtig beskæftigelse. Projektet gennemføres i samarbejde med Kapp-Ahl, Lindex og MQ.

 

"Better Cotton er virkelig et eksempel på, hvordan modebranchen kan samarbejde om bæredygtighed. Indsatsen gør virkelig en forskel, og derfor skal vi kunne køre projektet i stor skala. Virksomheder som Levi’s, H&M og IKEA er også med i Better Cotton Initiative, og sammen gør vi virkelig en stor forskel for bomuldsbranchen, som alt for længe har stået i stampe. Det drejer sig nu om hundredtusinder af bønder, som får uddannelse der, hvor de bor og arbejder. Der er aldrig før blevet gennemført et så stort bæredygtighedsprojekt i bomuldsbranchen."

 

Her på The Good Project kan du læse mere om, hvordan Better Cotton fungerer. Se for eksempel artiklen om vores rejse til Siddhasar og om, hvordan vores samarbejde med Cotton Connect er opbygget.