Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

Dhaka denim


På en produktionsrejse til Dhaka besøger Gina Tricot et af de største væverier af denimstof i Bangladesh. Vi møder fabrikkens direktør Jamal uden for Dhaka i Bangladesh for at tale om vandforbrug, kemikalier, udfordringer og trends inden for denimproduktion.  Fabrikken har næsten 850 ansatte og fremstiller cirka 55.000 meter stof pr. dag. Virksomheden har siden starten af 2000 valgt at prioritere den nyeste teknik for at mindske produktionens miljøpåvirkning og energiforbrug.

 

Klik her for at se en film fra produktionen og vores interview med Jamal. Filmen finder du via filmsymbolet ved Bangladesh som hedder ”Dhaka Denim”. Her finder du også klippet ”How to make denim” som viser hvordan man væver og forbereder denimstof.


Cirka hvor meget vand bruges der til produktionen af denimstof?
Vores produktion bruger cirka 1.200 m3 pr. dag, hvilket indebærer 1 m3 pr. 45 meter stof. De fleste forskellige typer stof kræver cirka samme mængde vand til fremstillingen. Cirka 10 procent af vores produktion består af ufarvet stof, og der er vandforbruget betydeligt mindre.


Er det muligt at reducere den mængde vand, der bruges?
Ja, forskellige typer maskiner kræver forskellige mængder vand, og vi forsøger altid at bruge maskiner med den nyeste teknik. Vi genbruger vandet, som kondenseres fra maskinerne, ved at opsamle dampen og genbruge vandet. Vi genbruger også det vand, der bruges til afkøling.


Hvilken type vandrensesystem bruger I?
Vandet i Dhaka er meget hårdt, så derfor skal vandet pH-balanceres, før det bruges i produktionen. Når vandet er brugt, renses det i vores eget ETP[i]-anlæg. Vi kan rense cirka 30 m3 pr. time. Al vandet renses iht. lovkravene i Bangladesh, og kvaliteten af det rensede vand kontrolleres regelmæssigt af regeringen.  Både regeringen og vores kunder stiller store krav til vandrensning.
 

Hvilke kemikalier bruges der til fremstillingen af denimstof? Hvilke processer kræver flest kemikalier?         
De farvestoffer, vi bruger, er syntetisk indigofarve og flydende sort svovl. Vi bruger også natriumhydrosulfit, kaustisk soda, glukose, stivelse og blødgøringsmiddel. De fleste kemikalier bruges under indfarvning og finishing, men der bruges også en del til stabilisering af stoffet efter vævning.


Hvordan kontrollerer I de kemikalier, der bruges?                                                                                                   Alle de kemikalier, vi bruger, overholder kravene fra Öko-Tex, GOTS og REACH. De fleste kemikalier fremstilles i Tyskland, Spanien, Italien og Australien. Kun indigo købes fra Kina. Det bomuldsgarn, vi bruger, kommer primært fra Pakistan og Indien.


Hvilken proces under fremstillingen er mest arbejdskraftintensiv? Hvilken del kræver mest energi?
Hos os er der flest personer involveret i vævningen, da vi har 180 vævemaskiner, og hvad angår energiforbrug, kræver indfarvningen og stabilisering af tøjet mest energi i form af vand, damp og elektricitet.
 

Hvilke investeringer har I foretaget i nyt og mere miljøvenligt udstyr?
Vi har siden starten af 2000 bevidst forsøgt at vælge så miljøvenligt udstyr som muligt. Vores maskiner til indfarvning af kæden har et lukket vandsystem, som kræver meget mindre vand, så man med lukkede systemer ikke behøver dyppe tråden lige så mange gange i farvebadet, og fordi systemet er lukket, oxiderer farven ikke lige så nemt, hvilket betyder, at der kræves cirka 30 procent mindre salt.  Den mest almindelige metode til at farve denim i dag er med åbne vandsystemer, som kræver betydeligt mere vand og mere salt. Vi bruger også glykosebaseret reduktionsmiddel, hvilket er miljøvenligt.  For godt 5 år siden fik vi mulighed for at begynde at bruge flydende sort farvestof fremstillet i Spanien, hvilket er meget mere miljøvenligt end sort farve i fast form. Det var en stor positiv ændring for os.

 

Hvilke ændringer planlægger I at gennemføre fremover for at reducere jeres miljøpåvirkning og energiforbruget?  
 
Vi er overbeviste om, at kravene og bevidstheden, hvad angår miljøspørgsmål og bæredygtig produktion, fortsat vil være for opadgående, så vi fortsætter med at forsøge at finde de mest miljøvenlige og energibesparende alternativer. I 2014 planlægger vi at begynde at bruge nye farvemaskiner, som forventes at bruge 40 procent mindre energi og kræve 40 procent mindre kemikalier end de maskiner, vi har i dag. Vi håber også, at der dukker flere mere miljøvenlige flydende kemikalier til farvning op på markedet, da de kræver mindre vand. I dag findes der kun nogle få leverandører af denne type farve, så der er begrænset adgang til det, og prisen er høj. Der findes dog allerede nu gode miljøvenlige kemikalier, der overholder REACH-, GOTS- og Öko-Tex-standarden.

 

[1] ETP-Effluent Treatment Plan, Rensningsanlæg specielt tilpasset til vand, der bruges til industrifremstilling.