Fremtidens materiale


Et ud af tre stykker tøj fra Gina Tricot fremstilles i dag af et bæredygtigt materiale. Vores målsætning er, at når Gina Tricot i 2028 fylder 30 år, skal alle vores produkter være fremstillet af bæredygtige materialer. Med bæredygtige materialer mener vi de materialer, vi selv har givet højest bedømmelse i vores materiale-ranking: økologisk bomuld, bomuld fra Better Cotton Initative, hør, Tencel®, ProViscose®, ProModal®, viskose fra Lenzing og alle genbrugsmaterialer.

 

Vi arbejder kontinuerligt på at øge andelen af bæredygtige materialer i kollektionen og er hele tiden på udkig efter nye materialer. For at opnå 100 % er vi helt afhængige af den forandring, vi mener at kunne se i branchen, hvor nye innovative materialer bliver kommercielt tilgængelige.

 

"Vi har nu sprængt 30 %-barrieren – et ud af tre stykker tøj i vores kollektion er nu fremstillet i et bæredygtigt materiale," fortæller Emma Garrote Fredman, produktions- og sourcingchef. Hun fortsætter: "Udviklingen er bevis på, at vores arbejdsmetode fungerer, og at det er lykkedes os at integrere processen med valg af materiale i vores sourcing- og produktionsmodel. Vores lokale kontorer har taget større ansvar, hvilket viser, at vores personaleuddannelse har været en succes. Vi sørger også for, at vores leverandører får større og større forståelse af værdien af bæredygtige materialer, og at de i stadig større grad ser, at materialevalget er en vigtig del af et tæt samarbejde."

 

Det er dog ikke kun materialet, der har betydning for tøjets miljøpåvirkning. Anvendelsen har også stor betydning.

 

 "På vores vaskemærker opfordrer vi til at vaske mindre og ved lavere temperaturer. Det er faktisk et af de bedste miljøtips. Vask ikke for meget, fyld altid maskinen, og forsøg ikke at bruge for høj temperatur. På den måde passer du også bedre på tøjet," fortæller Anna Appelqvist, indkøbs- og designchef.

 

Læs mere om, hvordan vi arbejder med materialeudvikling i vores bæredygtighedsrapport.