Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

GO EAST!


Tyrkiets tekstilindustri har længe været centreret omkring Istanbul, hvor fabrikkerne sommetider ligger inde midt i den historiske by. Nu begynder der dog at ske ting østpå – stadig flere producenter etablerer fabrikker i landets østlige del, hvor skattelettelser gør det fordelagtigt at starte produktion op.

 

"Tilværelsen i det østlige Tyrkiet er på mange måder anderledes end i Istanbul," fortsætter Gina Tricots chef for bæredygtighed, Marcus Bergman. "Jeg kommer lige fra byen Batman, som for kun ti år siden ikke havde nogen tekstilproduktion, men levede af olieforekomster. Her findes der nu en hel del tekstilfabrikker, og producenterne har mulighed for at bygge gode fabrikker. Det gælder om at gribe chancen, og her er det også de internationale tøjproducenters ansvar at lægge pres på og forsøge at påvirke. Både når det gælder arbejdsmiljøet og de typer materiale, man arbejder med."

 

Når det gælder arbejdsmiljøet, arbejder Gina Tricot med et adfærdskodeks, som bygger på medlemsskab af initiativet BSCI. Den store styrke ved dette er, at adfærdskodekset deles med andre virksomheder og dermed får gennemslagskraft og kan gennemføres. Også materialevalget er omfattet af internationale systemer. Marcus Bergman fortæller:

 

"Vi var i Batman for at hjælpe med at certificere en af vores leverandørers fabrikker, så de kan bruge økologisk bomuld, og vi rejste sammen med personale fra det uafhængige schweiziske certificeringsorgan IMO. Det gælder om at kunne skelne den økologiske bomuld fra almindelig bomuld på hvert produktionstrin. Som hjælp til det har man certificeringssystemer, i dette tilfælde OCS, som står for Organic Content Standard. Man gennemgår både, hvordan der skal redegøres for materialerne på papir i og bogføringen, samt hvordan det håndteres rent praktisk. Alt dette har til formål at sikre, at produkterne virkelig indeholder økologisk bomuld."