Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

HISTORY AND FUTURE IN INDIA


I Indien er tekstilproduktion både historie og fremtid. Den indiske bomuld erstattede den amerikanske som eksportvare til Europa i slutningen af 1800-tallet og kan siges at være den bomuld, der for alvor var råmaterialet til den industrielle revolution. I dag er det dog ikke bomuld, der primært eksporteres fra Indien, men derimod færdigproduceret tøj.

De indiske tekstilindustrier hører i dag til blandt verdens førende og har integreret råvareforsyning, vævning og syning. En stor forskel i forhold til tidligere – hvor det bare var råvarerne, der blev eksporteret, og produktets værdi opstod andetsteds.

"Der er dog stadig store problemer med bæredygtighed i Indien," siger Marcus Bergman fra Gina Tricot. "Det er især tydeligt, at spinderier, væverier og syfabrikker er nået langt, når det drejer sig om socialt ansvar, men bomuldsmarkerne og bomuldsrenserierne sidder alt for ofte fast i 1800-tallet. Det understreger, at Indien er et land, som ikke alene har stor geografisk afstand, men også meget stor social afstand."

Den svære problemstilling med børnearbejde er ekstra aktuel i Indien. Ud af verdens over 200 millioner børnearbejdere arbejder to tredjedele i landbruget. I et land som Indien, hvor landbruget er en afgørende del af samfundsøkonomien og samtidig er socialt underudviklet, øges risikoen for børnearbejde.

"En vigtig del af projektet Better Cotton Initiative handler om at give bomuldsdyrkerne forudsætninger for ikke at bruge børnearbejdere," fortæller Marcus Bergman. "Gina Tricots uddannelsesprojekt i Gujarat handler delvist om dette, og vi synes, at det er en af de vigtigste problemstillinger. Det handler om at styrke bomuldsdyrkerens økonomiske situation via lavere omkostninger og højere afkast – men også om at formidle, hvorfor skolegang og ikke arbejde er afgørende for at styrke den næste generations muligheder for at kunne forsøge sig selv. Børnearbejde er sommetider en tradition med dybe rødder, så det gælder om at arbejde langsigtet."