Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

Old Clothes – New Life!


Fra butikken, til sortering, til genbrug eller materialegenvinding. Sådan forløber processen.

Det indsamlede tøj sender vi til vores samarbejdspartner Human Bridge, hvor det sorteres. Brugbart tøj sælges til fordel for nødhjælp. Tøj, der ikke er brugbart, sendes videre til Holland til sortering i de mange fraktioner, som er nødvendige, for at materialet kan genbruges. Det genbrugte materiale bliver til såkaldt non-woven-materiale, stopningsmateriale, isoleringsmateriale og rengøringsprodukter.

 

I dag findes der ingen sorteringsanlæg til tekstiler i Sverige, som kan sortere i de 300 fraktioner, der kræves for at kunne håndtere udtjente tekstiler bedst muligt. Derfor har Human Bridge etableret virksomheden ReturTex, som arbejder på at etablere et sådant anlæg i Sverige.

 

"Gina Tricot har samarbejdet med Human Bridge siden 2009. Det er naturligt nu også at udvide dette samarbejde til indsamlet tøj," siger Anna-Karin Wårfors, CSR-chef. "Vi deler ambitionen om at skabe de nødvendige forudsætninger for et rigtigt sorteringsanlæg i Sverige, og derfor synes vi, at det føles rigtigt at give vores kunder mulighed for at være med til at gøre en god indsats."