Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

ROAD TRIP INDIA


I denne uge er vi i Indien og forbereder næste års produktion af lædervarer. For at sikre, at garverierne lever op til forventningerne, aflægger vi personlige besøg. 

 

"Læder er et kvalitetsmateriale, som vi bruger til at skabe produkter, som holder længe, og som bliver bedre, jo mere man bruger dem", siger Marcus Bergman. "Derfor er det vigtigt for os at gennemgå produktionen ekstra omhyggeligt.  Vi besøger derfor alle de garverier, der laver læder til vores leverandører, og kontrollerer alt lige fra arbejdsmiljø til kemikaliehåndtering." 

 

Indien er et af verdens førende lande, når det gælder netop læderproduktion. Her er der lang tradition for at garve læder og at fremstille produkter af læder. Samtidig er spændvidden stor mellem de forskellige typer af produktion: 

 

"Indien er et gigantisk land. Egentlig er det så stort og mangfoldigt, at man ikke kan tænke på det som et enkelt land. De forskellige områder og delstater har forskellige sprog, forskellig kultur, forskellige religioner, forskellig økonomi og forskellige forudsætninger. Det afspejles også i standarden af produktionen. Her findes der lædergarverier, som er langt fremme, når det gælder arbejdsmiljø og miljøspørgsmål, men der findes også steder, som ikke lever op til vores krav. Det gælder med andre ord om at være på stedet, rejse rundt og se med egne øjne, hvordan situationen er. Det er mange timer i tog og bil, men resultatet er virkelig det værd – et produkt, som vi og vores kunder er stolte over!"