Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

The Silk Route to the Future


Gina Tricot er stadig en ung virksomhed, og vi vokser hele tiden internationalt – ikke bare ved at åbne nye butikker, men også ved at øge vores tilstedeværelse der, hvor vores tøj fremstilles. Sidste nyt er, at vi netop har åbnet et kontor i Shanghai, en af Kinas mest spændende byer. Det sker, så vi kan arbejde endnu tættere på vores vigtige leverandører.

Produktion og handel handler ikke bare om varer, men også om udveksling af ideer. Det faktum, at vi nu selv får chancen for at være repræsenteret i Shanghai – en af verdens absolut mest dynamiske byer med et konstant skiftende bybillede – er både glædeligt og udfordrende.

"For de af os, som nu får chancen for at arbejde i Kina, er det en oplevelse for livet," siger Emma Garrote, chef for Shanghai-kontoret. "Samtidig er der mange udfordringer. Det gælder om at kunne håndtere alle forskellene mellem Sverige og Kina og virkelig kunne kommunikere. Tempoet i vores virksomhed er virkelig højt, og så gælder det om at være nærværende og opbygge tiltro."

Produktion og handel handler ikke bare om varer, men også om udveksling af ideer.

Kina er verdens største producent af tøj – og er desuden verdens største bomuldsdyrkende land. Cirka halvdelen af al det tøj, der sælges i verden, er fremstillet i Kina – og cirka 200 millioner mennesker arbejder i den kinesiske tekstilindustri.

De store udfordringer for den kinesiske tekstilindustri netop nu er mindre international handel som følge af de seneste års økonomiske uro, stigende råvarepriser og bæredygtighedsudfordringer.

"Omstillingen til en grønnere tekstilindustri formidles tydeligt fra officielt kinesisk hold, blandt andet som en del af den aktuelle femårsplan," siger Marcus Bergman, som er chef for bæredygtighed hos Gina Tricot. "Vi vil naturligvis forsøge at komme med vores lille bidrag ved at påvirke der, hvor vi kan. Vi har allerede set, hvordan vores kontor i Shanghai kan skaffe os innovative bæredygtige materialer på en hurtigere og nemmere måde, end når vi sad langt fra leverandørerne. Det er den slags, der gør forskellen, og som gør, at vi synes, at det er rigtig positivt at være mere nærværende også i en industri, der stadig har lang vej endnu, hvad angår bæredygtighed. Det var den konstante udveksling af ideer, der gjorde Silkevejen så betydningsfuld i 12- og 1300-tallet, og det er den samme udveksling af mange små ideer, som tilsammen skaber en effekt i dag."