Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

TURKEY – OUR BIGGEST PRODUCTION MARKET


Tyrkiet er Gina Tricots største produktionsmarked, og næsten halvdelen af vores varer produceres der.  De fleste af vores leverandører findes i eller omkring Istanbul, men vi samarbejder også med fabrikker i den nordlige del af landet langs Sortehavskysten og i det østlige Tyrkiet i nærheden af byerne Malatya og Adiyaman.

 

Tyrkiet har en lang tradition for tekstilindustri, og Gina Tricot har foretaget indkøb i Tyrkiet siden starten i 1997. Gina Tricot samarbejder p.t. med cirka femten leverandører, og flere af dem har leveret til os i mange år. Vi køber især tøj i jerseystof og denim, men også en del vævet tøj, striktøj og strømper.

 

Tyrkiet er et meget vigtigt produktionsmarked for Gina Tricot, især på grund af den hurtige og fleksible produktion og de korte leveringstider. Mange tyrkiske leverandører er også meget opmærksomme på trends og opfanger hurtigt nye tendenser, og de er dygtige til at udvikle nye kvaliteter og teknikker.

 

Det er sommetider noget dyrere at producere i Tyrkiet sammenlignet med for eksempel Kina, men vi kan vente længere med at bestemme os og får dermed den seneste mode.  Transporten fra leverandørerne i Istanbul til lageret i Borås foregår normalt med lastbil, og transporttiden er knap en uge, hvilket er en stor fordel, hvis vi sammenligner med transporttiden fra vores øvrige produktionslande.