Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

Doing laundry the right way


Bæredygtig vask

Bæredygtighed er vigtigt for os hos Gina Tricot, og derfor arbejder vi hårdt for at minimere vores produkters miljøpåvirkning under produktion og transport. Men tøjets energi- og miljøpåvirkning fortsætter også hos vores kunder, og faktum er, at det største energiforbrug i et stykke tøjs levetid finder sted derhjemme ved vask og tørring. 

Sammen kan vi reducere tøjets miljøpåvirkning gennem nogle få, enkle trin:

 

Vask så sjældent som muligt

Meget tøj behøver slet ikke vaskes. Hvis tøjet ikke er plettet, så luft det ud i stedet.

Lavere temperatur

Den temperatur, der angives i vores vaskeanvisning, betyder den højeste mulige vasketemperatur. Det meste tøj vil også blive rent ved lavere temperatur.

Vaskemiddel

Reducer mængden af vaskemiddel, og følg anvisningerne på pakken. Tænk også på at vælge et miljømærket vaskemiddel.

 

Brug fryseren

Et af de smarteste tips er slet ikke at vaske – men i stedet ganske enkelt at fryse tøjet. Det fungerer særligt godt til jeans, der bliver frisket op af en nat i fryseren. Og helt uden, at de slides!     

Mængde

Spar energi! Vask altid fulde maskiner.

 

Undgå tørretumbling

Prøv såvidt muligt at dryp- eller liggetørre dit tøj i stedet for at tørretumble det.

 

Skyllemiddel

Undgå skyllemiddel, da det slider på elastantråde og bidrager til øget brug af kemikalier i husholdningen. Der bliver også flere kemikalier for rensningsanlægget at tage sig af.

 

Forlæng anvendelsestiden

Overvej at donere dit gamle tøj til genbrug eller til hjælpeorganisationer, når du ikke længere bruger det. På den måde forlænger du tøjets levetid.  Glem ikke, at du også kan reparere dit gamle tøj eller sy det om. Det er en god måde at gøre dit tøj mere personligt på!

 

PLEJE

 

Generelt

Hvis du passer på dit tøj og vasker det forsigtigt, vil det se pænt ud og holde længe! I vaskeanvisningen for hvert stykke tøj findes der information om, hvordan du skal vaske tøjet. Vi anbefaler, at du følger disse råd nøje for at behandle tøjet bedst muligt.

Ved at tænke over, hvordan du vasker, kan både dit tøj og miljøet holde længere!

 

Sortér altid dit vasketøj efter farve og vasketemperatur. Undgå at lade tøjet ligge i blød efter vask – tør det med det samme!

 

Groftstrikket

Groftstrikket tøj kan tabe faconen efter vask, hvis det tørres forkert. Husk derfor altid at strække tøjet i facon efter vask, og læg det til tørre for at bevare den oprindelige facon.

Hør

Tøj af hør eller hørblanding kan krympe en del ved vask. Tøjet skal stryges ved høj temperatur med damp for at genvinde sin oprindelige facon.

Viskose

Tøj af viskose eller viskoseblanding krymper let ved vask. Det er vigtigt at huske på at strække tøjet og også dampstryge det for at genvinde den oprindelige størrelse og facon.

Uld

Det allerbedste er blot at lufte uldtøj og tøj af uldblanding, eftersom disse er følsomme over for vask. Uld rengøres allerbedst i fugtig luft. Hvis tøjet vaskes, er det vigtigt at være forsigtig og anvende finvaskemiddel. Brug vaskemaskinens uldvaskeprogram eller vask i hånden.

 

Denim

Denimtøj er beregnet til at få et unikt og slidt look efter brug og vask. Det kræver derfor lidt ekstra pleje. Undgå at bruge skyllemiddel, og hvis dit denimtøj indeholder elastan, skal det ikke vaskes med blegemiddel. Husk at vaske tøjet med vrangen ud for at bevare farven og eventuelle behandlinger længst muligt. Efter vask skal tøjet omgående tages ud af vaskemaskinen og tørres – på den måde undgår du, at der danner sig striber i folderne på dit denimtøj. Denimtøj skal ikke tørretumbles, men i stedet hænges til tørre. Indfarvningsmetoden for denim er speciel, og det resulterer i, at tøjet kan smitte af på andre materialer.

Husk på, at sorte denimprodukter slides lige så meget som blå denim.

LÆDER

Læder og ruskindstøj kræver særlige rensningsmetoder og bør overlades til et professionelt renseri.

Dun

Dunprodukter skal tørretumbles sammen med tennisbolde for at opnå det bedste resultat. Det er vigtigt, at dunet er helt tørt efter tørring.

Detaljer

Tøj med ekstra detaljer skal håndteres forsigtigt. I mange tilfælde er det bedst at vaske i hånden, da maskinen kan skade tøjet og omvendt. Ved maskinvask skal du altid fjerne aftagelige detaljer før vask. Vask med vrangen ud og om muligt også i en vaskepose. Vær desuden særligt forsigtig ved brug for at undgå, at detaljerne løsner sig eller skader andre produkter.

Undertøj og strømper

Bh’er og nylonstrømper skal altid vaskes i vaskepose.

 

Tryk

Vask altid tøj med tryk med vrangen ud, og stryg det om nødvendigt også forsigtigt på vrangen.

 

PLEJE

 

Sko

Pas godt på dine sko, så vil de holde meget længere! Nye sko skal behandles med de rette produkter før brug. De er ikke klar til vind og vejr, før vi har taget os lidt af dem. Og glem ikke, at også gamle sko har brug for lidt omsorg ind imellem.

Når skoene bliver beskidte, er det vigtigt altid at rengøre dem straks efter brug. Ellers kan pletter og skidt let tørre ind og blive svære at fjerne. Det kan være tilstrækkeligt at anvende en blød børste og lunkent vand for at fjerne skidt. Det gælder for rengøring af såler, læder og polyuretan. Hvis pletterne er vanskelige at fjerne, findes der særlige rengøringsprodukter til hvert materiale.

Når skoene så skal tørre, bør man anvende skotræer eller avispapir i skoene for at bevare pasformen. Skoene skal derefter tørre naturligt ved stuetemperatur. Undlad at tørre lædersko i tørreskab, på radiatoren eller lignende, da der er risiko for, at læderet bliver tørt og sprækker.

 

LÆDER

Genstridige pletter fjernes med læderrens.

Gnid et tyndt lag skosværte ind i læderet for at beskytte det, og lad det tørre. Børst derefter skosværten ind i læderet, og puds overfladen for at få en blank effekt. Husk at vælge en sværte i den rette nuance, så den også kan forbedre læderets farve. Der kan også anvendes imprægneringsspray. Glem ikke, at læderbeklædte hæle også skal plejes på samme måde som resten af skoen.

 

Ruskind/nubuck

Pletter fjernes ved forsigtigt at gnubbe med en slibeklods. Gør derefter ruskindet loddent igen ved at børste det med en ruskindsbørste. Rengøringsshampoo kan anvendes til mere genstridige pletter.

For at pleje ruskindet/nubucken skal ruskindet børstes forsigtigt op med en ruskindsbørste. Beskyt derefter ruskindet ved at spraye skoene med imprægneringsspray. Lad skoene tørre, og børst derefter ruskindet op igen.

 

Tekstil

Pletter kan børstes væk eller behandles forsigtigt i vaskemaskinen. Rengøringsshampoo kan anvendes ved mere genstridige pletter.

For at holde dine tekstilsko rene og fine bør de imprægneres med imprægneringsspray. 

 

Lak/syntetisk/gummi/behandlet

Disse materialer er meget enkle at pleje, og skidt skal blot tørres væk med en fugtig klud.

Husk, at du ikke må anvende imprægneringsspray på disse materialer.