Kundeservice Find butikker Nyhedsbrev Gavekort Ønskeseddel ( )
Varen er føjet til din ønskeseddel

What's Organic Cotton?


Mange taler om økologisk bomuld – men hvad betyder det egentlig?

 

Økologisk bomuld dyrkes uden brug af pesticider – dvs. kemiske stoffer, der ofte anvendes til at bekæmpe skadedyr (hovedsageligt parasitter) i bomuldsmarken. En økologisk bomuldsavler bruger andre metoder i stedet for pesticider. Nogle er dem er enkle som f.eks. at praktisere vekseldrift, så marken ikke tiltrækker så mange parasitter. Andre er mere avancerede – f.eks. kan man skræmme skadeinsekter bort ved hjælp af lugt.

 

Ved økologisk bomuldsdyrkning anvendes der heller ingen kunstgødning. I stedet bruger man god, gammeldags naturgødning, ofte fra høns eller andre fugle.

 

Økologisk bomuld bliver ofte plukket manuelt. På den måde kan man undgå brugen af tungt maskineri og kemiske afløvningsmidler.

 

– Den store fordel ved en økologisk dyrkningsmetode er, at bomuldsavlerne og de mennesker, der arbejder i marken, slipper for at håndtere kemikalier, som kan være sundhedsskadelige, siger Marcus Bergman, chef for bæredygtighed hos Gina Tricot, som tidligere har arbejdet med netop økologisk bomuld. I bomuldsmarkerne rundt om i verden er forgiftningsskader ellers et alt for almindeligt problem.