Vilkår Club Gina Tricot
Generelt
Disse betingelser gælder for Club Gina Tricot, som er et loyalitetsprogram, der er udfærdiget i et samarbejde mellem Gina Tricot AB (reg. nr. 556534-8843) Gina Tricot A/S (reg. nr. 31 33 08 07 ) (disse selskaber vil i det følgende samlet blive benævnt ”Gina Tricot”).
Medlemskab
For at blive medlem skal du være fyldt 18 år og være bosiddende i Danmark. Du kan tilmelde dig enten i en af vores butikker eller på ginatricot.com. Medlemskabet er gratis og gælder i samtlige Gina Tricots butikker i Danmark og i Gina Tricots danske webshop. Medlemskabet er personligt og må ikke overdrages til tredjemand. Du har til enhver tid ret til at opsige dit medlemskab uden forudgående varsel.
Aftaleperiode samt ændringer i betingelserne
Dit medlemskab er gældende indtil videre. Gina Tricot har ligeledes ret til at opsige dit medlemskab, såfremt Gina Tricot skulle beslutte at ophøre med Club Gina Tricot. Gina Tricot er berettiget til at ændre betingelserne for Club Gina Tricot. Ændringerne vil blive offentliggjort og du vil få direkte meddelelse om væsentlige ændringer. De til enhver tid gældende betingelser for Club Gina Tricot er tilgængelige på www.ginatricot.com.
Kontakt
Såfremt du har spørgsmål vedrørende Club Gina Tricot, kan du kontakte din butik eller kundeservice!
E-mail: [email protected]
Adresse: Gina Tricot AB, Club Gina Tricot, Box 906, S-501 10 Borås
E-mail, DPO: [email protected]
Er gældende fra 14. april 2020
Privatlivspolitik Club Gina Tricot
Behandling af persondata og købsoplysninger
Når du bliver medlem af Club Gina Tricot, vil dine persondata blive behandlet af Gina Tricot. Formålet med denne behandling er at få at vide hvem du er, at kunne kontakte dig, at kunne administrere optjeningen af point og give dig de rette tilbud afhængig af dit niveau og at indsamle og analysere oplysninger om dine køb. De indsamlede oplysninger vedrørende dine køb vil udelukkende blive anvendt med det formål at give dig tilbud og rabatter samt at udsende markedsføringsmateriale af både generel og målrettet karakter. Der vil til markedsføringsformål ikke blive anvendt oplysninger vedrørende specifikke køb, som er ældre end 36 måneder. Gina Tricot vil kun behandle dine persondata i så lang tid, som er nødvendig, og vil fjerne dine persondata, når de ikke længere er aktuelle eller nødvendige. Gina Tricot udleverer ikke dine persondata til tredjemand, medmindre dette er krævet i henhold til loven, eller medmindre dette er nødvendigt for at kunne tilbyde dig ydelser, analysere dine persondata eller trykke og distribuere markedsføringsmateriale. De virksomheder, vi bruger, er kontraheret af os, og de må kun bruge de persondata, der stilles til rådighed for dem, i overensstemmelse med vores anvisninger.
Der gøres opmærksom på, at hovedparten af al kommunikation fra Club Gina Tricot sker via e-mail eller SMS. Du kan selv afgøre, hvordan du vil modtage oplysninger om Club Gina Tricot. Vil du ændre dine indstillinger, tilbagekalde det afgivne samtykke eller korrigere de oplysninger, der er registreret om dig, kan du gøre det på ginatricot.com eller ved at kontakte kundeservice. Det er dit eget ansvar at opdatere dine kontaktoplysninger.
Det er Gina Tricot AB, som er dataansvarlig for den behandling af persondata, der sker i henhold til disse betingelser. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi håndterer dine persondata, kan du se her
En gang om året er du berettiget til at få indsigt i alle de oplysninger, som er registreret om dig, samt til at få oplyst, hvad formålet med behandlingen af dine persondata er, og hvorfra dine persondata er hentet. Anmodningen om at få indsigt i disse oplysninger skal være skriftlig og skal sendes til Club Gina Tricots kundeservice på den nedenfor angivne adresse. Såfremt du vurderer, at de persondata, som vi har behandlet, er fejlagtige eller er blevet behandlet i strid med gældende lovgivning, har du desuden ret til at anmode om at få disse persondata rettet, blokeret eller slettet.
Samtykke til behandling af persondata og købsoplysninger
Når du tilmelder dig Club Gina Tricot, giver du samtidig dit samtykke til, at du er omfattet af disse betingelser, og at Gina Tricot er berettiget til at behandle dine persondata i overensstemmelse med disse betingelser. Du giver ligeledes dit samtykke til at modtage direkte markedsføringsmateriale fra Gina Tricot pr. Brev. Du er når som helst berettiget til at standse dit medlemskab og dermed tilbagekalde dit samtykke.
Er gældende fra 14-04 -2020